Similar
Tolkiens klassiker "Hobbitten" er højaktuel pga Peter Jacksons filmatiseringer. Her på Gyldendal fejrer vi Tolkien og "Hobbitten" på mange planer, bla. med denne flotte udgave med filmomslag. Desuden er romanen blevet nyoversat af en af Danmark største Tolkien-kendere, Jakob Levinsen.
Udgave med filmforside og i nyoversættelse.
Den fuldføres omsider med Arven ...
For få år tilbage var Eragon – Skyggedræber og Dragerytter – blot en fattig bondedreng, og hans drage, Saphira, kun en blå sten i skoven. Nu hviler en hel civilisations skæbne på deres skuldre.
Mange måneders hård træning og adskillige bloddryppende slag har bragt dem sejre og håb, men også medført hjerteskærende tab. Det endegyldige opgør mod Galbatorix ligger dog stadig forude. Når den tid kommer, skal de være stærke nok til at overvinde ham. Og hvis de ikke er i stand til det, er der ingen andre, der kan. Der bliver kun dette ene forsøg.
Rytteren og hans drage har opnået langt mere, end nogen havde turdet håbe. Men formår de at styrte den onde konge og genindføre retfærdighed i Alagaësia? Og selv hvis det skulle lykkes dem, hvor høj en pris må de så betale?
Arven er fjerde bog i Arven-kvartetten
Eder aflægges ...
Alliancer sættes på en prøve ...
Styrker tørner sammen ...
Det er kun ganske få måneder siden, at Eragon for første gang sagde ordet "brisingr", der betyder ild på det gamle sprog. I mellemtiden har han ikke blot lært at fremsige besværgelser, men er også blevet udsat for uhyrlige prøvelser. I det kolossale slag på Den Brændende Slette slap Eragon og hans drage, Saphira, med nød og næppe med livet i behold, men der er ingen tid til hvile. Eragon må sande, at han er bundet af det utal af løfter, han har afgivet, men ikke nødvendigvis kan indfri.
Først og fremmest har han svoret at hjælpe sin fætter med at befri hans elskede Katrina fra hendes fangenskab i Helgrind, men Roran er ikke den eneste, der har krav på hans troskab. Varden har desperat brug for hans bistand, og det samme er tilfældet for elverfolket og dværgene. Da der bliver ufred blandt oprørerne, og faren er størst, bliver Eragon tvunget til at træffe et valg. Et valg, der vil føre ham gennem Riget og længere endnu. Et valg, der kan føre til uforudset lidelse.
Bøgerne i Arven-kvartetten er
Eragon (1)
Den ældste (2)
Brisingr (3)
Arven (4)
Uventede farer truer, og vampyrklanen må samle tvivlsomme allierede - og opleve frafald blandt de tætteste venner ...
Efter de foregående års turbulente begivenheder ser det endelig ud til, at Bella er på vej mod det liv, som hun ønsker: Edward har omend særdeles modstræbende indvilliget i, at gøre Bella til vampyr, når først de er blevet gift - og selv om Bella ikke har den fjerneste lyst til ægteskab, er hun villig til at betale den pris, lige som hun har affundet sig med, at hendes kommende liv som vampyr vil koste hende både familie og venner, ikke mindst hendes intense venskab med varulven Jacob Black.
Alting er således helt idyl, men allerede på Bella og Edwards bryllupsrejse bliver deres planer slået ud af kurs. Fuldstændig ukendte sider af vampyrenes natur viser sig, og det er højst tvivlsomt om Bella kan klare dette - for slet ikke at tale om, hvorledes den dødsensfarlige Volturi-klan vil forholde sig til begivenhederne.
Bella Swan er flyttet til Forks, en våd og tåget soveby omgivet af store skove i staten Washington. Hun forventer ikke andet end regn og kedsomhed, men da hun møder den gådefulde Edward Cullen, sker der en på samme tid vidunderlig og dybt foruroligende forandring i hendes liv. Blandt Edwards mange hemmeligheder, er der én altafgørende omstændighed, der vil kunne koste Bella livet – og truslen kommer både fra Edward og fra hans slægtninge. Edward er vampyr, en hemmelighed som det hidtil er lykkedes ham at skjule, men hans fascination af Bella, gør det vanskeligt for ham at kontrollere de stærke kræfter både i ham selv og i hans omgivelser.
Midt i deres stærke tiltrækning balancerer Edward og Bella på en knivsæg mellem begær og stor fare.
Første del af Stephenie Meyers Tusmørke-serie på i alt fire bind udkom i USA i 2005. Siden er seriens popularitet vokset eksplosivt, først og fremmest i hjemlandet, men også i Frankrig, Spanien og Storbritannien har serien erobret førstepladser på bestsellerlister. Så stor er Meyers indflydelse i diverse teenageværelser, at Time Magazine havde hende på listen over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker.
For Bella Swan er der én ting i verden, som er vigtigere end livet selv: Edward Cullen. Deres kærlighed er vigtigere end alt andet. Så da Edward og hele hans familie, efter en særdeles uheldig og livstruende situation med et lille blødende snit i Bellas finger, vælger at forlade Forks og forvinde ud af Bellas liv for altid, har hun svært ved at finde kræfter eller vilje til overhovedet at stå op og komme afsted til high school.
Ganske langsomt vender hun dog tilbage til noget, der i det mindste på overfladen minder om en hverdag. Ikke mindste takket være venskabet med Jacob Black, der bor lidt væk i indianerreservatet. Sammen med ham opsøger Bella vilde og farlige situationer for i det mindste ved gyset at føle sig i live. For Jacob udvikler det sig dog til mere end venskab, og da han som en af de få i området har mistanke om Edwards sande natur og selv begynder at udvikle overnaturlige træk, sættes Bella og hans forhold på en alvorlig prøve.
Ikke mindst da Bella finder ud af, at Edward tror, at hun er død, og derfor selv udtænker en plan for, hvordan han kan begå (vampyr)selvmord. Vil Bella mod alle odds kunne redde Edward - og hvilke personlige omkostninger vil det have denne gang ...?
Fantasy-serie, som udspilles i et middelalderligt univers. Will kommer som 15 årig i lære hos Skyggen, som arbejder i det skjulte for kongens efterretningstjeneste. For at klare opgaverne og bekæmpe de onde kræfter, som truer kongen, kræves mod, kløgt, hurtighed og snedighed. Følg Will og hans tro væbnere på deres mange farefulde eventyr.
Fantasy-serie, som udspilles i et middelalderligt univers. Will kommer i lære hos Skyggen, som arbejder i det skjulte for kongens efterretningstjeneste. For at klare opgaverne og bekæmpe de onde kræfter, som truer kongen, kræves mod, kløgt, hurtighed og snedighed.
En delegation bestående af blandt andre Halt og Will samt Prinsesse Cassandra – eller Evanlyn, som Will kender hende – drager af sted sammen med Svengal for at forsøge at få Erak fri.
Men ørkenlandet byder på flere farer end ventet. Krigeriske ørkenstammer lurer på de rejsende, og i en voldsom sandstorm forsvinder Wills elskede hest Tug.
Denne historie udspiller sig i det sidste år af Wills læretid, inden begivenhederne i bind 5 og 6 finder sted.
Will har altid været lidt bange for dem. Rangerne. For de virker mystiske og gådefulde i deres mørke kapper. Og så har han hørt, at de kan gøre sig usynlige, når de selv vil.
15-årige Will kan ikke komme ind på ridderskolen, fordi han ikke er høj nok. I stedet bliver han tilbudt en læreplads hos Skyggen for at blive uddannet som ranger. Will har de egenskaber, der skal til, siger man. Han er hurtig, han kan bevæge sig lydløst, han kan klatre, og han er skarpsindig. Men han får også brug for at være modig. For Morgarath, herre over Regn- og Nattebjergene, er ved at samle sine frygtindgydende tropper til et angreb mod kongeriget. En kamp, som Will slet ikke har fantasi til at forestille sig, skal til at begynde.
...»Action-fantasy ... Bogen er afsindig spændende og kan varmt anbefales!« - DR, Troldspejlet
Efter en hårrejsende familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og da Jacob begynder at undersøge stedet, går det op for ham, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige, og der kan have været gode grunde til, at de var isolerede på en øde ø. Hvad værre er: De er muligvis stadig i live ...
Jason har et problem. Han vågner op i en skolebus – og holder en pige i hånden. Åbenbart er det hans kæreste, Piper, og hans bedste ven hedder Leo, og de er alle elever på Ødemarksskolen, en særlig skole for ’problembørn’. Jason har ingen anelse om, hvordan han er endt der – han ved bare, at det hele føles meget, meget forkert.
Piper har en hemmelighed. Hendes far har været forsvundet i tre dage, og Pipers meget levende mareridt afslører, at han er i livsfare. Nu aner hendes kæreste ikke engang, hvem hun er, og da en pludselig storm og vilde væsner angriber skoleudflugten bliver hun, Jason og Leo ført til et sted kaldet Halvblodslejren. Hvad sker der?
Leo er god med værktøj. Hans nye hytte i Halvblodslejen er fyldt med værktøj. Seriøst, lejren slår Ødemarksskolen med mange længder – med våbentræning, uhyrer og virkeligt søde piger. Det er selvfølgelig ikke så godt med den der forbandelse, som alle snakker om, og den lejrdeltager, som er forsvundet. Men det mest foruroligende er, at de andre i hans hytte insisterer på, at de alle – også Leo – er i familie med en gud.
Riordans fortælletalent flyder af sted, så glat som nogensinde – sprængfyldt med humor, action og indlevelse. Hans fans vil ikke blive skuffede.
Publishers Weekly
En række bestialske mord i Seattle vækker opsigt og uro, ikke mindst blandt Edward og hans familie. De er ikke i tvivl om, at det er nyfødte vampyrer, der står bag, og hvis mordene fortsætter, kan de trække Volturiernes dødsensfarlige opmærksomhed mod Seattle og Cullen-klanen. Samtidig kredser den smukke, men frygtindgydende vampyr, Victoria omkring den lille by Forks på udsigt efter hævn over Bella.
Mens ydre farer trænger sig på fra alle sider, er Bella kastet ud i følelsesmæssigt kaos. Hun er tvunget til at træffe et næsten umuligt valg mellem sin kærlighed til Edward og sit stærke venskab med Jacob – vel vidende, at hendes beslutning kan antænde den gamle kamp mellem vampyrer og varulve og dermed få konsekvenser, der rækker langt ud over hende selv.
Mørket falder ...
Sværd tordner ...
Ondskaben hersker ...
Eragon og hans drage Saphira har overlevet slaget om Tronjheim, men ikke alle har været så heldige. I de mange magtkampe, der bryder ud efter oprørslederens død, må Eragon manøvrere med al sin snilde, for ikke at bringe spinkle alliancer ud af balance. Nu mere end nogensinde er Eragon det eneste håb for oprørerne, men hvem kan han stole på, og hvad betyder hans uheldsvangre syner? Disse spørgsmål plager Eragon under rejsen til elvernes land, hvor han skal færdiggøre sine evner som Rytter.
Mens Eragon optrænes i brugen af magi, overfalder de afskyelige Ra’zac landsbyen Carvahall. De er ude efter Eragons fætter, Roran, som har oplysninger, der kan blive skæbnesvangre for Eragon og hele Alagaësia. Ikke alle vil kunne slippe fra Galbatorix’ mørke kræfter ...
Bøgerne i Arven-kvartetten er
Eragon (1)
Den ældste (2)
Brisingr (3)
Arven (4)
Hold jer i live
Red verden
Til trods for at flokken netop er undsluppet og endnu en gang på flugt, er nettet ved at strammes om Max og de andre flyveunger. Inden for ganske kort tid vil Max stå over for ikke bare sin egen, men hele verdens værste fjende.
Max, Fang, Iggy og de andre må finde en måde til at forhindre de sindssyge forskere bag Skolen i at slå millioner af mennesker ihjel og genbefolke verden med gensplejsede skabninger.
Udfordringerne har aldrig været større, og det er vigtigere end nogensinde før, at de alle holder sammen, men de voksende spændinger mellem Max og Fang truer med at splitte flokken i to.
Vil de kunne redde verden – uden sammenhold, i skjul og i fangenskab og kæmpende i hver sin verdensdel?
Følg Max og flokken på deres mission – verden bliver aldrig den samme igen!
#1 på New York Times’ liste over bestseller-serier.
Serien har solgt over 16 millioner eksemparer.
Eragons liv ændres for altid, da han under en jagt i skoven finder en smuk blankpoleret sten. Snart udklækkes en drage fra stenen, og Eragon indser, at han er stødt på en arv næsten lige så gammel som riget selv.
Han og dragen Saphira må flygte fra hjemegnen og hovedkulds ud i en verden, hvor magi og ukendte kræfter råder. Med sig har Eragon landsbyens gamle historiefortæller, der indvier ham i Rigets historie og hemmeligheder. Efterhånden forstår Eragon, hvorfor Rigets konge har sendt sine mørke tjenere ud efter ham, og hvorfor han for enhver pris må kæmpe mod kongens grusomheder.
Kan Eragon påtage sig sit hverv som arvtager fra de legendariske Drageryttere? Fejler han, er det ikke blot ham selv, men alle frie mennesker, dværge og alfer i Riget, der vil gå til grunde.
Bøgerne i Arven-kvartetten er:
Eragon (1)
Den ældste (2)
Brisingr (3)
Arven (4)
- Max
Max, Fang, Iggy, Nudge, Gasmanden og Angel. De ligner almindelige børn. Og det er de også – bortset fra at de er 98 % menneske og 2 % fugl. De er resultatet af en række videnskabelige forsøg, der er løbet helt af sporet. Nu må de flygte for livet, højt over bjerge og skyskrabere, mens de forsøger at finde ud af, hvem de egentlig er, og til hvilket formål, de er blevet skabt.
De kan klare sig selv. Men lærer også på den virkelig hårde måde, at de ikke kan stole på nogen som helst andre ...
Følg Max og flokken på deres mission – verden bliver aldrig den samme igen!
"Fart, action, hemmeligheder og coolness."
– London Times
"Som de bedste computerspil eller actionfilm, bare i bogform."
– Cleveland Plain Dealer
"Tempo, spænding, begejstring – nonstop action får læseren til at vende siderne med tilbageholdt åndedrag fra start til slut"
– Kirkus Review
De syv halvguder, som udgør mandskabet på Argo II, er blevet splittet. Aldeles ufrivilligt. Percy og Annabeth er faldet ned i Tartaros, hvor de må kæmpe mod de mørkeste uhyrer for at at nå frem til Dødens Port. De andre fem halvguder må til Epiros i Grækenland og lede efter de dødeliges side af porten, for hvis ikke de når at forsegle den – og helst efter at have fået Annabeth og Percy igennem – vil Gaias blodtørstige hær invadere og skabe kaos i menneskenes verden.
Men turen til Epiros er også forræderisk og fyldt med fælder og farer. Det kræver samarbejde mellem de græske og romerske halvguder, hvilket ikke altid er så let, når pruttende ildere og vægelsindede olympere blander sig og skaber splid ...
På det seneste er Ethan begyndt at have mærkelige drømme om en pige, han aldrig har mødt. Det er blevet en besættelse for ham, og han føler sig både forelsket og lettere sindssyg på en gang.
Da skoleåret starter, og den smukke Lena Duchannes dukker op, bliver pigen fra hans drømme pludselig lyslevende. Lena er befriende anderledes end alle piger på Jackson High, men også skræmmende. Hun bor hos sin onkel, den besynderlige eneboer Macon Ravenwood, i byens ældste ejendom – spøgelseshuset – og hun er fra første dag dømt ude af det lille samfund.
Ethan mærker øjeblikkeligt en stærk forbindelse imellem dem, som han ikke kan forklare eller modstå. De kan læse hinandens tanker og får stærke fortidssyner om en tragisk kærlighed under den amerikanske borgerkrig. Sammen afdækker de en verden i Gatlin, som er langt dybere og farligere, end Ethan i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig.
Lena og Ethan er som skabt til hinanden, men der hviler en forbandelse over Lenas skæbne, som vil blive afgjort på hendes sekstenårs fødselsdag – og den nærmer sig.
"Giv den her til fans af Stephenie Meyers Twilight [...] eller HBO's True Blood-serie, og de vil sluge samtlige 600 sider af denne paranormale romance med gotiske træk." – SCHOOL LIBRARY JOURNAL
Magnus Chase har ikke haft det for let. Siden en forfærdelig nat for to år siden, da hans mor sagde, at han skulle løbe for livet, har han levet alene på gaden i Boston på flugt fra politiet og myndighederne.
Men også andre er på jagt efter Magnus: Hans onkel Randolph, som hans mor altid har advaret ham imod. Da Magnus falder i onklens baghold, fabler Randolph løs om nordiske guder og et fantastisk sværd, som har været tabt i tusindvis af år, men som retmæssigt tilhører Magnus.
Historier om Asgårds guder, ulve og Ragnarok bobler op i Magnus' hukommelse. Men i samme øjeblik bliver byen angrebet af et ildmonster, som tvinger ham til at vælge mellem at redde sig selv eller hundredevis af uskyldige mennesker.
Nogle gange er døden den bedste start på et nyt liv ...
Rick Riordans bøger er oversat til 37 sprog og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer.
Will, Jem og Tessa opdager, at Magisterens krig mod Skyggejægerne er dybt personlig. Han giver dem skylden for en tragedie, der skete for mange år siden, og som smadrede hans liv. For at udrede fortidens hemmeligheder rejser trioen til en herregård fuld af ufortalte rædsler. Da de møder en urværksdæmon, der giver Will en advarsel, indser de, at Magisteren kender deres mindste skridt, og at en af deres egne har forrådt dem.
Da deres farlige jagt på Magisteren og sandheden bringer vennerne i fare, finder Tessa ud af, at når kærlighed og løgne blandes, kan det korrumpere selv det reneste hjerte.
Cassandra Clare har også skrevet succeserien DØDENS INSTRUMENTER. Hendes bøger er oversat til 35 sprog og alene i USA solgt i over 5,5 mill. Eksemplarer.
Musene er begyndt at forsvinde fra Underlandet, og den unge dronning Luxa er fast besluttet på at finde ud af hvorfor. Gregor slutter sig til hende, og sammen tager de dybt ind i Underlandet for at finde svaret. Men det eneste, de finder, er døde mus i massevis. Det viser sig, at Bødlen – den lille hvide rotte, hvis liv Gregor reddede engang – har en finger med i spillet.
Han har brug for Tessa.
Charlotte Branwell, lederen af Instituttet, ønsker desperat at finde Mortmain før han slår til. Og Jem og Will, de to drenge, der begge er ude efter Tessas hjerte, vil gøre alt for at redde hende. For selv om Tessa og Jem er forlovet, er Will stadig forelsket i hende.
Mens de alle arbejder for at redde Tessa og fremtiden for de Skyggejægere, der er sammen med hende, bliver Tessa klar over, at den eneste, der kan redde hende er hende selv – for ved at finde ud af sin egen sande natur vil Tessa kunne blive mere magtfuld, end hun nogen sinde har drømt om. Men kan en pige helt alene, selv en, der har engles kraft til sin rådighed, gøre front mod en hel hær?
Farer og forræderi, hemmeligheder og magi og de sammenfiltrede tråde af kærlighed og tab vikler sig ind i hinanden, da Skyggejægerne bliver presset helt ud til afgrundens rand i den nervepirrende afslutning på trilogien om Djævelske Mekanismer.
Samtidig sker der mærkelige ting med Ethan. Pludselig skriver han med venstre hånd og afskyr mad, han ellers elskede. Endnu værre er, at han begynder at glemme ting – navne, telefonnumre og endda begivenheder i fortiden. Det er, som om hans sind er ved at forandre sig. Han ved ikke hvorfor og er også virkelig bange for at finde ud af det. Han hører hele tiden en indre stemme blive ved med at sige: "Jeg venter." Hvem er det, der venter på Ethan, og hvorfor?
Nogle gange er der ikke kun ét svar og ét valg. Og nogle gange – denne gang – er der ikke nogen lykkelig slutning.
16-årige Tessa bliver bortført af de mystiske Mørkesøstre – medlemmer af den hemmelige Pandemonium Club. Her går det op for hende, at hun har en sjælden evne: hun kan transformere sig selv til et andet menneske. Og lederen af klubben – den mystiske Magister – vil for enhver pris have fingre i hende for at udnytte denne evne. Ensom og bange søger Tessa tilflugt hos de hjælpsomme Skyggejægere, men snart bliver hun rodet ind i en grufuld konflikt.
Første bind i trilogien DVÆVELSKE MEKANISMER. Universet er beslægtet med DØDENS INSTRUMENTERs, men foregår i slutningen af 1800-tallet i Victoria-tidens London, hvor vampyrer, warlocks og andre overnaturlige væsener hærger de dunkle gader.
Tams svære prøve er andet bind i fantasyserien om DRAGERIDDERNE.
Jace kan dog ikke holde sig fra Clary. Da de mødes igen, opdager Clary til sin rædsel, at Lilith har besat Jace - han og Sebastian er nu bundet til hinanden, og Jace er blevet det ondes tjener. Klanen er fast besluttet på at ødelægge Sebastian, men man kan ikke skade den ene dreng uden at ødelægge den anden.
Mens Alec, Magnus, Simon og Isabelle tyer til de nådesløse våbenproducerende Jernsøstre, spiller Clary et farligt spil helt alene. Prisen for at tabe det er ikke blot hendes eget liv, men også Jaces sjæl. Hun er parat til at gøre alt for Jace, men kan hun stadig stole på ham? Eller er han for alvor fortabt? Hvilken pris er for høj at betale selv for kærligheden?
Bestsellerforfatteren Cassandra Clares successerie DØDENS INSTRUMENTER er oversat til 34 sprog. Hun er også forfatter til fantasy-serien DJÆVELSKE MEKANISMER. Alene i Nordamerika er hendes bøger trykt i omkring 6 millioner eksemplarer.
Dæmonernes by • Dødens instrumenter • bog 1 er blevet filmatiseret. Filmen kommer op i de danske biografer i august 2013.
Nydragen har ikke en chance for at overleve uden Tams hjælp – men hvordan skal han kunne efterlade Sky så ensom ...
Tam og nydragen er sjette og sidste bind i fantasyserien om DRAGERIDDERNE
Elverpigen Nellike opsøger dronningen, fordi en brutal jætte truer hendes forældre.
Stalddrengen Hassel vil gerne hjælpe hende.
Men tør han kæmpe mod jætten Gru?
Indlæst af Emil Rørbye.
Dette er det første af i alt otte bind i serien om Elverdronningens riddere af Peter Gotthardt. En serie til både højtlæsning og selvlæsning.
Læs alle bøgerne i serien:
Det fortryllede skjold
Den forheksede ø
Den brændende borg
Det giftige bæst
Den sorte ridder
Den hvide hjort
Det blodrøde tårn
Den gyldne drage
Læs også Peter Gotthardts næste serie "Elverdronningens børn".
OBS. Denne e-bog indeholder oplæsning og er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide.
LYSBROEN er fjerde og sidste bind i Mette Finderups prisbelønnede serie Den Grønne Ø.
13-årige Lukas og hans tvillingesøster Anna hvirvles ud på en vild og forunderlig tidsrejse, som fører dem til både 1600-tallets Indien og Napoleontidens Paris. Det gamle ur, som Lukas får foræret af marskandiseren Stromeier, ser ikke ud af meget, men der hviler en stærk forbandelse over det. En forbandelse, som leder tilbage til den kostbare og berømte Regentdiamant, der netop er blevet stjålet fra Louvre-museet i Paris. De to søskende og marskandiseren bliver kastet ud i en storstilet skattejagt for at bringe diamanten tilbage."
Forfatter-duoen Lotte Qvistorff og Sally Sharf har kendt hinanden siden skolestart. Deres interesse for historie førte til ideen om en historisk fantasy med den berømte franske kronjuvel Regentdiamanten som omdrejningspunkt. Resultatet blev Det Magiske Ur-trilogien, der udkom første gang i 2005-2007.
"Opfindsom og velskrevet" - Damian Arguimbau i Weekendavisen
Som 15-årig opdager Hirka, at hun er et odinsbarn – en haleløs råddenskab fra en anden verden. Foragtet. Frygtet. Og jaget. Hun aner ikke længere hvem hun er, og er tilmed på flugt for sit liv. Men dette er kun begyndelsen, og Hirka er ikke den eneste råddenskab, der er kommet fra en anden verden, men måske den eneste, der ikke er kommet for at dræbe.
Odinsbarn er en storslået, spændende fantasyfortælling med rødder i nordisk mytologi. En historie om at skille sig ud fra mængden, om fremmedhad, fordomme, magtbalancer og kærlighed. Det er den første af tre bøger om pigen Hirka i trilogien Ravneringene.
Pressen skriver:
»Fantasy i absolut verdensklasse. Læs den!«
– Læsehest med fantasy
»Det er en skræmmende flot debut, Siri Pettersen har begået med Odinsbarn.«
– Søren Fanø, Bogbotten.dk
»Bør blive en international klassiker [...] Man kan ikke andet end at blive vildt imponeret over denne fantastiske og fantastisk velkomponerede beretning, hvis beskrivelser og figurtegninger er i særklasse [...] Sproget er ualmindeligt flydende og dejligt at læse, hvilket også er en ros til oversætteren (Rolf Stavnem). Man tænker ikke et øjeblik på, at romanen oprindeligt er skrevet på norsk og dermed oversat [...] Tænk, at dette er en debut. Et førsteforsøg, og så virker det så færdigt og velstruktureret, som var det en rutineret forfatter, som havde frembragt det. Tænk: At holde så mange fortællingselementer i luften og lande dem på en så dybt tilfredsstillende måde. Hold op, det er dygtigt gjort! [...] Sikken en fornøjelse at læse den.«
– Eiler Jensen, Børn og Bøger
»Bogen er utrolig fængende, og jeg må tilstå, at jeg sad oppe det halve af natten for at læse den til ende.«
– Damian Arguimbau, Weekendavisen
»Efter en langsommelig optakt folder Siri Pettersens saga sig ud i fuldt flor, og selv om skabelonen er velkendt, er den originalt varieret.«
– Steffen Larsen, Politiken ****
»Fuldfed fantasy med stærke rødder i den nordiske mytologi. Magisk, velskrevet og med en handling der holder til sidste side ... Jeg kan næsten ikke få armene ned over denne fantastiske bog!«
– Litteratursiden
»Odinsbarn er den første del af trilogien Ravneringene, og den har fået mig til at ønske, at det snart bliver efterår, hvor 2’eren udkommer.«
– De unges ord * * * * *
»Odinsbarn nydes bedst langsomt. For den er god – som i FANTASTISK god. «
– Skrivepulten
»Jeg elskede Odinsbarn. Så kort kan det i virkeligheden siges. Den er en af de bedste bøger, jeg har læst. «
– Bibliotekat * * * * *
»Det her er bare en af de bøger, der skal læses!«
– Bookeater
»Odinsbarn tog mig med storm ... Det er en af den slags sjældne bøger, der får timerne til at flyve og omverdenen til at forsvinde... «
– Windblown Pages
»Det, Siri Pettersen har skabt med sin første bog Odinsbarn, vil jeg alligevel vælge at kalde noget helt særligt [...] Der har ligget umådeligt meget arbejde i at skabe en virkelighedstro verden med geografi, religion, flora og mytologi. Især naturen er smukt og nærværende skrevet, så man næsten længes efter vinteren igen, selv her i forårsvarmen [... ] Forfatteren ved, hvad hun skal gøre for at holde vores opmærksomhed, og siderne flyver afsted, når man har det sjovt [...] Vi andre må vente på bog nr. 2 indtil efteråret. Én ting er sikkert: Jeg glæder mig!«
– Anne, The Secret Corner Bookclub
»Virkelig velskrevet fantasy der fænger fra første side. En dragende og spændende historie der trods det ambitiøse plot aldrig vakler. Med tydelig inspiration fra nordisk mytologi er man hensat til, i en magisk verden, måske på vikingernes tid, åndeløst at følge Hirka og hendes kamp for overlevelse. For sig selv. For kærligheden. For verden. For verdenerne.«
– Charlotte Jakobsen, Lektør
»Odinsbarn er et spændende bekendtskab, som både er velskrevet og som med sine tre forbundne verdner også er et gennemtænkt univers, som kan udforskes i de kommende to bind i serien.«
– Bente Jensby, Bogblogger
»Indbegrebet af fantasy og helt igennem fantastisk.«
– Sabrina's Blog
»Pettersen har skabt en bog, hvor man som læser føler det som om, at man bliver taget med på en bølge. Først er man i brændingen, hvor man lige skal vænne sig til vandets skvulpen – men snart efter bliver man kastet ud i havet og det spind af hemmeligheder, plottvist og karakterudvikling, som forfatteren har skabt for sin læser [...] Odinsbarn er dog noget for sig selv, og har man en gang stiftet bekendtskab med Ymslanda, så er man fanget der, indtil triologien er ovre.«
– Emilie Bruun Jensen, BogPoeten
»Odinsbarn er en velskrevet bog med en stærk handling, der holder. Den er troværdig og med en tilpas mængde af magi, spænding, sidehistorier, lede væsner og personligheder. En masse om identitet, magtspil, mod, hævn og selvfølgelig også kærlighed. Godt gået af en debutroman.«
– Kari af Hefjendur, Forn Siðr
Tam og Sky er på vej hjem fra Drageøen. De skal nå tilbage, inden Blege dør. Men byen står i brand. Hvad er det, der foregår?
Tam og drageoprøret er femte bind i fantasyserien om DRAGERIDDERNE
Hjemme i Gatlin venter Lena på en slags tegn fra Ethan, så hun ved, at han ikke er borte for altid, og hun er klar til at gøre, hvad der end kræves for at få ham tilbage – også at sætte venner og families liv på spil. Da hun finder ud af, at Ethan har brug for Månebogen, som Abraham Ravenwood er i besiddelse af, går hun i forhandling med Abraham, vel vidende at prisen er høj.
Nu hvor Lena og Ethan befinder sig i hver deres verden, må de have blind tillid til hinanden og samarbejde imod alle odds for at ændre på skæbnen. Men intet er uden omkostninger i mødet mellem Gatlins og casternes verden.
Et flyvende uhyre bortfører pigen Viol. Hendes veninde Nellike tager af sted for at redde hende. Men kan hun finde uhyrets skjulested? Og hvad skal hun gøre, når hun når frem?
Indlæst af Emil Rørbye.
Dette er det tredje af i alt otte bind i serien om Elverdronningens riddere af Peter Gotthardt. En serie til både højtlæsning og selvlæsning.
Læs alle bøgerne i serien:
Det fortryllede skjold
Den forheksede ø
Den brændende borg
Det giftige bæst
Den sorte ridder
Den hvide hjort
Det blodrøde tårn
Den gyldne drage
Læs også Peter Gotthardts næste serie "Elverdronningens børn".
OBS. Denne e-bog indeholder oplæsning og er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide.
"Heksejægernes blod" er 10. bind i Joseph Delaneys Heksejæger-serie, også kaldet Wardstenen serien.
Alle troldeungerne er forældreløse trolde, som Mons har fundet og omhyggeligt opdraget til at begå sig i skoven og især tage sig i vare for menneskene ...
Alligevel går stakkels Katrine i en fælde og ender hos et menneskepar, mens Karlo slår alarm i troldehøjen. Heldigvis er de sikre på, at Mons vil gå igennem ild og vand for dem, som de vil for ham. Han vil helt sikkert redde Katrine.
Men måske er Mons slet ikke så modig, når det kommer til stykket?
Og de der mennesker, er de i virkeligheden så farlige, som Mons siger?
En stemningsfuld højtlæsningsbog af Thorstein Thomsen med illustrationer af Lea Letén.
Det fortryllede slot er en serie om tre piger, der finder et fortryllet slot, hvor de mest utrolige ting kan ske. Hver gang pigerne Pind, Pop og Manke besøger det, havner de i en ny, spændende verden.
Serien er skrevet af Peter Gotthardt og egner sig både til højtlæsning og selvlæsning - for de 6-12-årige.
OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide
Fortællingen begynder sådan her:
"Den nat Ronja blev født buldrede tordenen over bjergene, ja, det var en uvejrsnat, der fik alt troldtøj, som holdt til i Mattisskoven, til forskræmt at krybe ned i deres huler og skjulesteder, kun de onde skovhekse lskede uvejr højere end nogen anden slags vejr og fløj hylende og skrigende rundt om røverborgen på Mattisbjerget."
En dag slår grusomme drager fra Nord sig ned ved den fredfyldte gård, som er Adaras hjem. Og kun et vinterbarn og hendes isdrage vil kunne forhindre, at verden styrter sammen.
George R. R. Martin er forfatter til successerien GAME OF THRONES. I 1980 skrev han med ISDRAGEN en fantasyfortælling for børn. Den er nu blevet illustreret af den spanske tegner Luis Royo.
Forbandelsen hviler stadig over det magiske ur, selv om Regentdiamanten er genfundet. Et eller andet er helt galt. Tvillingerne Anna og Lukas og marskandiseren Stromeier ryger derfor ud på nye tidsrejser til 1700-tallets Frankrig. Og da den forsvundne grev Anjouli dukker op, tager begivenhederne for alvor fart. Sammen med tvillingerne kommer han på en farefuld færd tilbage til et mørkt og uhyggeligt kapitel i Europas historie."
Forfatter-duoen Lotte Qvistorff og Sally Sharf har kendt hinanden siden skolestart. Deres interesse for historie førte til ideen om en historisk fantasy med den berømte franske kronjuvel Regentdiamanten som omdrejningspunkt. Resultatet blev Det Magiske Ur-trilogien, der udkom første gang i 2005-2007.
"Serien er ikke bare meget spændende og utrolig underholdende, men også fuld af historiske personer og begivenheder" - Kirsten, Bookeater.dk
Soludbruddet har ramt Jorden. En ukendt sygdom hærger og truer med at tvinge hele menneskeheden i knæ. Mark og Trina er overbeviste om, at det kan lade sig gøre at redde de endnu raske fra sindssygdom og død. Hvis de da ellers selv kan holde sig i live så længe. For i denne nye, ødelagte verden har hvert liv en pris. Og for nogle er du mere værd død end levende...
Udbruddet er en forhistorie til Maze Runner-trilogien, men læses bedst efter de oprindelige bind i serien.
Ridderturneringen er i fuld gang, og den unge ridder Agern skal netop på banen, da en mystisk ravn flyver bort med kongens krone. Agern rider straks af sted med sin kæreste, Hyben, for at skaffe kronen tilbage.
Agern og Hyben får hjælp af en dværg, som heldigvis kan lede dem på rette vej ...
Læs flere Eventyr fra Elverlandet i: Ridderen af det røde hyben.
Denne e-bog indeholder oplæsning og er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Men alting har sin pris.
Nogen går rundt og myrder Skyggejægere og skaber spændinger mellem de underjordiske og Skyggejægerne. Det kan føre til endnu en blodig krig. Clarys bedste ven Simon kan ikke hjælpe hende. Hans mor har netop fundet ud af, at han er vampyr, og nu er han hjemløs. Ligegyldig hvor han vender sig hen, er der nogen, der vil have ham over på deres side – for at få fat i kraften fra den forbandelse, som er ved at ødelægge hans liv. Og de er villige til at gøre hvad som helst for at få det, de vil have. For ikke at tale om at han går ud med to smukke farlige piger, som ikke kender til hinandens eksistens.
Da Jace begynder at trække sig væk fra Clary uden at sige hvorfor, føler hun sig tvunget til at grave sig ind til kernen af det mysterium, hvis opklaring viser sig at rumme hendes værste mareridt: Hun har selv sat en horribel kæde af begivenheder i gang, som kan medføre at hun mister alt, hvad hun elsker. Inklusive Jace.
Kærlighed. Blod. Svigt. Hævn. Der er mere på spil end nogen sinde før i De faldne engles by.
Men Raziels magt vokser, og der kommer flere og flere engle, der har brug for mere og mere næring.
Verden er for evigt forandret.
Willow er sammen med Alex, men Seb spøger i baggrunden. Indtil en ubærlig sorg ændrer alting for Willow.
Angel – feber er tredje bind om Willow og hendes helt særlige forhold til de smukke, forførende og dødsensfarlige engle.
"Til de ’Twilight’-hungrende læsere, der søger efter nyt læsestof, kan jeg klart anbefale ‘Angel’."
– Stine Jørgensen, Kultur for unge
"Willow er en fængende og interessant hovedperson, og det er fængslende at følge hendes udvikling og de eksistentielle og moralske problematikker, hun må tage stilling til ... det er svært at lægge bogen fra sig."
– VERA HOLLERUP, Lektør
Anført af den 14-årige Maximum Ride fortsætter de seks vingede børn deres nervepirrende søgen efter deres forældre og efter at afdække det overvældende mysterium om deres endelige skæbne. Da de efter et overfald må søge hospitalshjælp finder flokken et hjem hos en FBI agent, hos hvem de for første gang nogensinde prøver at leve et ’normalt’ liv. Alting burde bare være skønt, når man har en seng at sove i og spiser mad, der ikke kommer fra en affaldscontainer, men det er ikke uden problemer at begynde på en helt normal skole – og lige uden for lurer deres forfølgere, som griber enhver chance til sætte
livsfarlige angreb ind på flokken ...
Følg Max og flokken på deres mission – verden bliver aldrig den samme igen!
"Fem stjerner! En action-fyldt, spændende og i sandhed utrolig bog!"
– BookReporter.com
"James Patterson leverer det, som læserne vil have."
– RT Book Reviews
"Læserne kan godt forberede sig på endnu en spændende og vild tur [...] og vil åndeløst vente på næste bind."
– Kirkus Review
Willow var overbevist om, at intet kunne rokke ved hendes kærlighed til Alex, men Seb er ... Seb er ligesom hende og ved, hvad hun føler og tænker. Seb komplicerer alt - og samtidig er anden bølge af engle på vej ...
Læs mere om forfatteren, Mette Finderup.
Landet er ødelagt og folk ved ikke længere, hvem de kan stole på. Sammen med kong Tirian udkæmper de to børn og nogle tro væbnere Det Sidste Slag. Og da den magiske løve Aslan efter slaget kalder sejrherrerne til sig, begynder sære og vidunderlige ting at ske.
I denne spændingsmættede to ́er af Dødens instrument-trilogien føres læserne tilbage til New Yorks mørke underverden, hvor kærlighed er et usikkert foretagende og magt er en dødelig fristelse.