Lær at læse lange ord. Hjælp kokken med at prikke og dele ord med knivskarpe køkkenredskaber.
Det er en sjov måde at lære stavelsesdeling på, så man får en strategi til at afkode lange ord efter lyd fx: hu|set og mil|jø|be|skri|vel|se. Når man fx støder på et langt ulæseligt ord i en bog, så kan man prikke og dele ordet. Når ordet er delt i mindre stavelser, kan børnene selv læse lidt ad gangen og til sidst sætte stavelserne sammen.
Her i Ordkløveren 1 lærer og træner man reglerne for stavelsesopdelingen.
Der er 3 niveauer
Niveau 1: Bliv sikker i vokalerne og lær Prik og dele-reglerne én ad gangen. Alle ord er lydrigtige.
Niveau 2: Brug og træn de lærte regler. Alle ord er lydrigtige.
Niveau 3: Avanceret træning. Ordene er længere, mere komplicerede, og man skal være opmærksom på undtagelser. Her kan også være overlap med morfemdeling. Alle baner er inddelt efter overbegreber.
Indholdet i Ordkløveren 1 (Prik og del) er udviklet i samarbejde med erfarne dansklærere og specialundervisere fra Time2learn.
Alle ord er prikket og delt efter lyd og lydmønstre, så man kan lytte sig til, hvad der står. Senere i Ordkløveren 2 trænes ords opdeling i morfemer (små betydningsenheder). Dét fremmer ordforrådet og ordforståelsen fx hus|et, miljø|be|skriv|else.)
আপডে’ট কৰা তাৰিখ
২০-১০-২০২৩