Når vi diskuterer islams storhedstid, kan den ikke adskilles fra profeten Muhammeds og hans ledsageres kamp i forkyndelsen for at udbrede islam. Efter Rasulullah SAW døde, blev den islamiske ledelse erstattet af ledsagerne eller almindeligvis kaldet Rashidun Khulafaur-æraen. Lederen af Rashidun Khulafaur blev kaldt kaliffen. Disse kaliffer bestod af Abu Bakr, Umar bin Khattab, Uthman bin Affan og Ali bin Abi Talib.
Efter at ledelsen af disse kaliffer ophørte, blev det islamiske kalifat videreført af umayyaderne. Denne periode omtales ofte som den første kalif efter Rashidun Khulafaur eller den anden kalif efter profeten Muhammad SAWs død. Umayyad-kalifatet var opdelt i to perioder. Den første periode fandt sted i Damaskus og den anden periode i Andalusien (Spanien) Historien om umayyadernes etablering i Damaskus
Umayyaderne var et islamisk dynasti grundlagt i 661 e.Kr. Dette kalifat varede fra 661-750 e.Kr. Grundlæggeren af umayyaderne var Mu'awiyah bin Abu Sufyan bin Harb bin Abd Manaf, som også var den første kalif (leder) af umayyaderne. Mu'awiyah bin Abu Sufyan får ofte tilnavnet Muawiyah I og havde tjent som guvernør i Syam under Rashidun Khulafaur-æraen. Helt præcist, nemlig under ledelse af Umar bin Khattab og Uthman bin Affan. I mellemtiden lå umayyadernes hovedstad i Damaskus, Syrien.