At prøve at finde vej ud af spøgelseshuset var et mareridt. Overalt hvor jeg kiggede, var der mærkelige lyde, objekter, der bevægede sig, og skygger dansede omkring mig. Jeg anede ikke, hvad der foregik. Jeg var bange, men jeg vidste, at jeg var nødt til at finde en vej ud. Jeg kiggede mig omkring efter spor, men der var intet til at hjælpe mig. Jeg kunne høre svage hvisken komme fra den anden side af døren, som om nogen forsøgte at kommunikere med mig. Jeg begyndte at føle mig mere og mere ængstelig, da jeg begyndte at indse, at jeg var helt alene i denne mørke og mystiske bygning.