Få et forspring med MitTog!
MitTog er til dig, der bruger toget – både dagligt og ind i mellem. Med Banedanmarks app får du en infoskærm med i lommen, så du hele tiden kan følge netop dit tog. På vej til stationen får du let tjek på afgang, spor, togvogn, og hvor du stiger på med cykel, barnevogn, kørestol mv. Undervejs kan du følge din togrejse i realtid og se præcis, hvornår du er fremme. På den måde får du et forspring på din rejse.
Appen bygger på Banedanmarks og togoperatørernes trafikinformationsdata og er udviklet i tæt samarbejde med pendlerne. Med appen kan du:
- Få hurtigt overblik over den enkelte togafgang- og ankomst.
- Følge din rejse i realtid og se, hvornår du er fremme.
- Se information om togændringer, f.eks. forsinkelser, aflysninger og sporændringer.
- Se hvilket spor dit tog afgår fra, og hvor din vogn holder på perronen.
- Se hvor du kan stige på toget med kørestol, barnevogn og cykel.
- Gemme dine favoritstationer og følge valgte afgange.
Du kan søge toginformation på S-tog samt alle fjern- og regionaltog fra DSB, Arriva, Nordjyske Jernbaner, Lokaltog, SJ og Midttrafik. MitTog indeholder ikke informationer om samtlige privatbanetog og -stationer, tog udenfor Danmarks grænser, busser, letbane og Metro.
Download MitTog og få infoskærmen lige ned i lommen.