Ansvarsfraskrivelse: Denne applikation er ikke tilknyttet eller repræsentant for nogen statslig enhed. Det er en privat platform udviklet til uddannelsesformål. Oplysninger eller tjenester leveret af denne app er ikke godkendt eller sanktioneret af nogen statslig myndighed. Indholdskilde: https://lddashboard.legislative.gov.in/actsofparliamentfromtheyear/code-criminal-procedure-act-1973
Code of Criminal Procedure (CrPC) er den vigtigste lovgivning om proceduren for administration af materielle strafferet i Indien. Den blev vedtaget i 1973 og trådte i kraft den 1. april 1974.[2] Det giver maskineriet til efterforskning af kriminalitet, pågribelse af mistænkte kriminelle, indsamling af beviser, afgørelse af skyld eller uskyld for den anklagede og fastsættelse af straf for den skyldige. Derudover omhandler den også offentlige gener, forebyggelse af lovovertrædelser og forsørgelse af hustru, barn og forældre.
Aktuelt indeholder loven 484 sektioner, 2 skemaer og 56 formularer. Sektionerne er opdelt i 37 kapitler.
Historie
I middelalderens Indien, efter muslimernes erobring, kom den muhammedanske straffelov til udbredelse. De britiske herskere vedtog Regulating Act af 1773, hvorefter der blev oprettet en højesteret i Calcutta og senere i Madras og i Bombay. Højesteret skulle anvende britisk proceslov, mens han afgjorde sagerne for kronens undersåtter. Efter oprøret i 1857 overtog kronen administrationen i Indien. Criminal Procedure Code, 1861 blev vedtaget af det britiske parlament. 1861-koden fortsatte efter uafhængigheden og blev ændret i 1969. Den blev endelig udskiftet i 1972.
Klassificering af lovovertrædelser under loven
Erkendelige og ikke-erkendelige lovovertrædelser
Hovedartikel: Erkendelig lovovertrædelse
Erkendte lovovertrædelser er de lovovertrædelser, for hvilke en politibetjent kan anholde uden retskendelse i overensstemmelse med den første tidsplan i kodeksen. For ikke-genkendelige sager kan politibetjenten kun anholde efter behørig bemyndigelse ved en kendelse. Ikke-erkendelige lovovertrædelser er generelt relativt mindre alvorlige lovovertrædelser end erkendelige. Erkendte lovovertrædelser rapporteret i henhold til paragraf 154 Cr.P.C, mens ikke-erkendelige lovovertrædelser rapporteret under paragraf 155 Cr.P.C. For ikke-erkendelige lovovertrædelser er dommeren bemyndiget til at tage kendskab i henhold til paragraf 190 Cr.P.C. I henhold til § 156, stk. 3, Cr.P.C. er dommeren kompetent til at pålægge politiet at registrere sagen, efterforske samme og indsende sagen/anmeldelsen til annullering. (2003 P.Cr.L.J.1282)
Stævningssag og Indkaldelsessag
I henhold til lovens paragraf 204 skal en dommer, der tager kendskab til en lovovertrædelse, udstede stævning til anklagedes fremmøde, hvis sagen er en stævningssag. Hvis sagen fremstår som en kendelsessag, kan han efter eget valg udstede kendelse eller stævning. Paragraf 2(w) i kodekset definerer stævningssag som en sag, der vedrører en lovovertrædelse og ikke er en retskendelsessag. Paragraf 2(x) i kodeksen definerer kendelsessag som en sag vedrørende en lovovertrædelse, der kan straffes med døden, fængsel på livstid eller fængsel i en periode på over to år.