Wienerkonventionen til beskyttelse af ozonlaget (1985) og dets Montreal-protokol om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1987), er internationale aftaler, der blev vedtaget for at håndtere den største miljøtrussel af tiden: opdagelsen af et hul i ozonlaget.
Ozonlaget er et område med høj ozonkoncentration i stratosfæren, 20 til 30 kilometer over jordens overflade. Det fungerer som et usynligt skjold og beskytter os og alt liv på jorden mod skadelig ultraviolet (UV) stråling fra solen.
I midten af 1980'erne opdagede forskere en udtynding i ozonlaget over Antarktis. Menneskeskabte kemikalier indeholdende halogener blev bestemt for at være hovedårsagen til dette ozontab. Disse kemikalier, kollektivt kendt som ozonlagsnedbrydende stoffer (ODS), inkluderer klorfluorcarboner (CFC'er), hydrochlorfluorcarboner (HCFC'er), haloner og methylbromid. De blev brugt i bogstaveligt talt tusindvis af produkter, fra klimaanlæg, køleskabe og aerosoldåser til opløsningsmidler, der blev brugt til at rense elektronik, isoleringsskum, brandbeskyttelsessystemer, inhalatorer og endda skosåler såvel som fumiganter til at dræbe skadedyr.
Hyldet som en af de mest succesrige sådanne aftaler i historien samler ozontraktaterne alle verdens lande under en ramme, der giver dem adgang til de nyeste videnskabelige, miljømæssige og teknologiske oplysninger, som de kan basere deres beslutninger på. I mere end 32 år har parterne i ozontraktaterne arbejdet sammen med den videnskabelige verden, den private sektor og civilsamfundet for bedre at forstå problemet og til at vedtage og implementere mekanismer til at løse det. Som et resultat er ozonlaget godt på vej til genopretning, men det er nødvendigt med fortsat engagement fra alle parter og alle interessenter for at sikre, at missionen gennemføres.
Ozontraktaternes håndbøger blev oprettet efter anmodning fra mødet mellem parterne i Montreal-protokollen på det andet møde i 1990 og er blevet opdateret efter hvert årlige møde mellem parterne i protokollen (MOP) og den treårige konference om parterne i konventionen (COP) siden da. De består af traktatteksterne, som justeret og ændret gennem årene sammen med alle MOP's og COP's beslutninger samt relevante bilag og forretningsordenen. Håndbøgerne indeholder en oversigt over de handlinger, der er gennemført i mere end tre årtier for at beskytte ozonlaget. Mere end det er de en afgørende ressource for parterne selv såvel som eksperter, industrier, mellemstatslige organisationer og civilsamfundsgrupper, der er involveret i denne vigtige mission.