Design dine perleplader med Bead Studio og overfør efterfølgende designet til rigtige perler. Brug den indbyggede generator til at lave dine billeder om til fotorealistiske designs.
Kontakt mig venligst på email datscharf@gmail.com med forslag til forbedringer, nye funktioner og fejlrapporter. Bead Studio er under konstant udvikling med nye funktioner, fejlrettelser og forbedringer til paletterne.
Bead Studio har paletter med perler fra alle de kendte producenter såsom ARTKAL, HAMA, NABBI, Perler Beads og IKEA PYSSLA. Vælg enten en enkelt palette eller en kombination for at få ekstra mange farver. Du kan tilmed definere din egen palette udfra de perler og farver du har tilrådighed.
Bead Studio er lavet både med tanke for den seriøse perleplade designer og for de mindre børn. Det er derfor muligt at vælge plader med meget få pinde f.eks. 10x10, zoome ind så selv de mindste fingre kan ramme og det er muligt at ændre den fysiske størrelse på paletten, så perlerne er lette at vælge, samt slå skærmrotation fra så det ikke driller de små.
Bead Studio er meget alsidig. Du kan lave kæmpe perleplader med op til 500x500 perler eller vælge bitte små plader helt ned til 1x1 perler og man kan vælge meget omfattende perle-paletter fra f.eks. HAMA eller meget begrænsede paletter som f.eks. Ikea Pyssla.
Perlepladen kan deles som snapshot på facebook, email osv. Du kan eksportere den til et billede i størrelsesforholdet 1:1, og efterfølgende bruge dette som skabelon for en rigtig perleplade.
Brug ’pinch to zoom’ og ’dragging’ til at navigere rundt på perlepladen og slå gittervisning til under indstillinger, for at give det bedste overblik når man laver sit design.
I Bead Studio kan man overføre fotos gemt på telefonen/tabletten eller fra det indbyggede kamera til fotorealistiske perleplader, som benytter den valgte palette f.eks. HAMA. Brug den indbyggede billededitor til at vælge et udsnit og til at styre kontrast, lysstyrke og gamma.
Tip: Da antallet af billedpunkter på en perleplade ofte er begrænset, kan det betale sig at vælge et mindre udsnit for at få det bedste resultat. Det kan desuden betale sig at overdrive kontrast og lysforhold i billedet for at give den skarpeste overførsel til perlepladen.
Bead Studio findes i to versioner, en betalingsudgave samt Bead Studio Free som indeholder reklamer. Eneste forskel er reklamerne!