De primære Brawl Stars-events, du kan deltage i

Under spillets nuttede overflade er Brawl Stars et omfattende spil, der byder på forskellige tilstande og events – fra uhyggelige deathmatch-kampe til temabaserede events. Vi gennemgår Brawl Stars' mest almindelige spiltilstande for at hjælpe dig med at finde den, der passer bedst til dig. Prøv dem, næste gang du spiller Brawl Stars.

Showdown/Duo Showdown

Showdown er den mest enkle event, hvor du og ni andre spillere kæmper, indtil der er fundet en vinder. Tilstanden har også en Duo Showdown-variant, hvor du kan slå dig sammen med en ven og smadre de andre for at vinde. Uanset om du foretrækker et soloridt eller at samarbejde med en ven, er Showdown en fantastisk måde at spille på for nybegyndere.

Duels

Duels er en slags "holdkampe" i Brawl Stars. Denne event giver dig mulighed for at dyste mod en anden spiller med tre Brawlers, som derefter skal kæmpe 1 mod 1. Du taber en duel, hvis alle dine Brawlers bliver slået ud før din modstanders Brawlers. Hvis du er nybegynder, bør du vælge Brawlers såsom Edgar eller Buzz, da de hurtigt genoplader deres superkræfter og forvolder stor skade med flere slag.

Brawl Ball

Brawl Ball-eventen er fodbold i Brawl Stars-stil, hvor to hold bestående af tre Brawlers forsøger at score mål, samtidig med at de slår hinanden til plukfisk. Bolden ligger midt på kortet, og dit hold skal prøve at få fingrene i den og score et mål, mens det andet hold forsøger at sætte en stopper for jer. Brawl Ball er sjovt som solospiller, men det er endnu sjovere med venner.

Basket Brawl

Ligesom Brawl Ball er Basket Brawl en Brawl Stars-event med basketballtema. Her skal dit hold score point med en basketball – en scoring uden for feltet giver tre point, og en scoring inde i feltet giver to point. Det første hold, der når fem point, vinder, men her er udfordringen: Boldene bevæger sig, så det er ikke så nemt at score, som man skulle tro!

Gem Grab

Gem Grab placerer to hold på et stort kort, hvor der i midten er en ædelstensmine, som spytter juveler ud hvert 10. sekund. Dit team skal samle 10 juveler og have dem i jeres besiddelse i mindst 15 sekunder for at vinde. Gem Grab er en sjov spiloplevelse, hvor I dyster 3 mod 3. Du har størst chance for at vinde, hvis dit hold består af en aggressiv Brawler, en juvelbærer og en hjælpe-Brawler.

Paint Brawl

Paint Brawl er en 3 mod 3-tilstand, hvor en bold fyldt med maling placeres midt på kortet. Dit hold skal kaste bolden rundt på hele banen, undgå angreb fra fjenderne og tildække så meget af kortet som muligt. Men prøv at undgå at blive elimineret i en kæmpe eksplosion af maling. Du kan vælge denne tilstand, hvis du er på udkig efter noget skørt og sjovt.
Brawl Stars
Supercell
Køb i apps
4,2
25,2 mio. anmeldelser
100 mio.+
Downloads
Indholdsklassificering
For alle over 10 år