En brutalt mishandlet kvinde, Monika, flygter med sine to børn. Og straks efter bliver et lig fundet i hendes hjem. Mordet har fundet sted under et slagsmål, og der er blod i køkkenet, som passer på Monikas DNA. Beck-gruppen gør alt for at opspore Monika og hendes to sønner. Men familien er gået under jorden, og mordmistanken mod Monika skærpes. Hos et kvindehjem hører Beck, at Monika og hendes børn lever i skjul. Monika er skrækslagen for, hvad der vil ske, hvis hun fortæller politiet, hvem der har mishandlet hende. Men hvorfor? Er hendes voldsmand ikke allerede død?