Manuskriptforfatteren Marty er sådan set helt fin. Det er mere hans venner, der er problemet. I hvert fald er deres fidus med at kidnappe kæledyr for løsepenge ikke helt gennemtænkt. For hvad nu hvis man en dag kommer til at stjæle den lokale gangsterkonges elskede lille tæppetisser? Og får hele Los Angeles’ underverden på nakken? Det kunne blive et knaldgodt filmmanuskript - hvis altså Marty overlever længe nok til at skrive det!