Imadeddin Nasimi (1369-1417) er en stor aserbajdsjansk poet og tænker, en af grundlæggerne af aserbajdsjansk poesi på modersmål. Nasimi er forfatteren af de første divaner (samlinger af poesi) på aserbajdsjansk sprog. Således rejste han aserbajdsjansk tyrkisk litteratur til niveauet arabisk og persisk poesi. Sammen med dette hører Nasimis værker ikke kun til aserbajdsjansk litteratur: Nasimi betragtes som den største tyrkisk-talende digter-mystiker og den første mester i den poetiske Divan i de tyrkiske folkes historie. Han er også forfatter til talrige vers i arabisk og persisk, som er kendt i mange østlige lande. Nasimi er forfatteren af lyriske og mystiske vers, der forkynder filosofien om sufismens Hurufite-gren. Hovedtemaerne i hans poesi: Mand, Univers, Kærlighed og Gud. Nasimis poesi i en figurativ og allegorisk form fremmer sufismens filosofi og viser dermed menneskets enhed med verden og universet og forklarer de måder, der fører til perfektion af sjælen. Digteren er inspireret af guddommelig kærlighed og herliggør den mand, der opnåede åndelig perfektion. I 2017 fejrede UNESCO officielt 600-årsdagen for digteren inden for rammerne af mindesmærket af historiske begivenheder og fremtrædende personligheder.