Glem Nietzsche, glem Marx, glem Stauning og Mao og Che Guevara! Min skÃĻbne blev Beseglet den 4. juni 1964 i K.B. Hallen. The Beatles spillede, jeg var 14 ÃĨr, og indtil da ville jeg gerne vÃĻre lÃĻge. Glem det! "I saw her standing there" og jeg sad sÃĨ tÃĻt pÃĨ Lennon at jeg kunne stemme hans guitar.
Ungdomsoprøret i 1967 deltog jeg ikke i. Jeg havde ikke noget at gøre oprør imod. Jeg gjorde hvad der passede mig i forvejen, og samfundsomstyrtning ragede mig en papand. (nÃĻsten et Lennon-citat).I 60-erne var der ikke meget forstÃĨelse for at man nok kunne leve af at spille det der ÃĨndssvage pop-musik. Men hvad vidste at man nok k de voksne, og hvad har det vist sig at de vidste. Nothing!!
Ikke sandt, Mylle?
SÃĨ jeg gjorde det "my way", med meget arbejde og en pÃĻn portionheld i sprøjten. Hvor mange gange har jeg ikke hørt "jah, hvis jeg havde haft tid, havde jeg da ogsÃĨ spillet guitar, men jeg skal jo passe mit advokat-kontor". Well, en Gibson guitar blev mit advokat-kontor. Og undervejs fik jeg prøvet et liv af som var ganske anderledes jeg prøvet et liv af som var ganske anderledes end hvad der lÃĨ i kortene da jeg kom i lÃĻre i Plumrose i 1965.
Michael Hardinger blev født i Sverige, boede som barn i Italien, gik i skole i Danmark, rejste til USA i 1993, og bor nu i Las Vegas, Nevada
I den mellemliggende periode har han medstiftet Shubidua, skrevet 400 sange til plader, julekalendere og danske film, vÃĻret galleriejer i Californien og drevet lydstudie i Los Angeles, og repareret 14 forfaldne huse.