Daniel Silvas ambition er at ‘fange historien, mens den udspiller sig’. Med Portræt af en spion leverer han endnu en gang en højaktuel agentroman med substans og fart over feltet. 11.46 slår en selvmordsbomber til i Paris. 12.03 sprænger en bombe i Tivoli i København. 14.34 befinder Gabriel Allon sig i London og har fået øje på en mand, der bærer alle selvmordsbomberes kendetegn. Men før han når at gribe ind, bliver han standset af to betjente - med katastrofale følger. Alt tyder på, at det er al-Qaedas værk, og Allon hvirvles ind i en hæsblæsende jagt på arvtagerne efter bin Laden. Utraditionelle midler må tages i brug, og en kvinde fra Allons blodplettede fortid må sætte livet på spil for at infiltrere terrornetværket.