Will og Stella bliver hovedkulds forelskede i hinanden, der er bare en lille forhindring ... de skal altid holde mindst to meters afstand imellem sig. Men kan man elske en, man aldrig mÃĨ røre?
Stella Grant er altid i kontrol, ogsÃĨ selvom hendes ukontrollable lunger har sendt hende ind og ud af hospitalet, sÃĨ lÃĻnge hun kan huske. Lige nu er det vigtigste, Stella skal have kontrol over, at hun ikke kommer for tÃĻt pÃĨ nogen, der har bare den mindste risiko for at smitte hende med en infektion, der kan ødelÃĻgge hendes muligheder for en lungetransplantation. Derfor skal hun holde to meters afstand til alle. Uden undtagelse! PÃĨ afdelingen møder hun Will Newman. Det eneste han derimod vil have kontrol over, er at komme ud af hospitalet. Han er ligeglad med sine behandlinger og et eller andet nyt mirakelmiddel, der mÃĨske kan helbrede ham. Han bliver snart atten, og sÃĨ har han tÃĻnkt sig at frakoble sig alle maskinerne og forlade hospitalet for at tage ud og opleve den virkelige verden.
Will er alt det, Stella skal holde sig pÃĨ lang afstand af. Hvis han sÃĨ meget som ÃĨnder pÃĨ hende, kan hun miste muligheden for at fÃĨ nye lunger og dermed et nyt liv. Den eneste mÃĨde, de begge kan overleve, er ved at holde sig fra hinanden. Men pludselig føles to meters afstand ikke som en sikkerhed. Det føles som en straf.
Hvad nu, hvis de kunne stjÃĻle bare lidt af den plads, deres ødelagte lunger har stjÃĨlet fra dem? Ville halvanden meter virkelig vÃĻre sÃĨ farligt, hvis det afholdt deres hjerter fra at blive knust?