Det er ægteparret José og Ursula Buendia, fætter og kusine, som engang i 1800-tallets begyndelse grundlægger flækken. Márquez befolker den med en broget skare af lidenskabelige kvinder, eventyrlystne mænd, pjaltede sigøjnere og hvileløse ånder. Trods frygten for indavl drages slægtens mænd på forunderlig vis generation efter generation mod slægtens kvinder alt imens moderne landvindinger på godt og ondt trænger sig på udefra. Men Buendia-familien er underlagt den skæbne, som bogens titel hentyder til: menneskets ensomhed.
Under magien og fablen finder man Márquez’ indignation over socialuretfærdighed og hans litterære protest mod de politiske forhold.
PRESSEN SKREV:
»»100 års ensomhed« rummer en strøm af sanselighed, humor og vidtfavnende kreativitet. Man fornemmer duften af oregano og overvældes af fantasirigdommen.«
***** – Eva Pohl, Berlingske