Selv om der var to af dem, og de havde hver sin stemme โ den ene dyb og hรฅrd, den anden lysere og mere drillende โ var det, som om Stewarts bryster talte til ham som et samlet "vi". "Du er fed," sagde de. "Der er ingen, der gider hรธre pรฅ dig." "Jeg er ikke fed," svarede Stewart. "Det ved vi jo godt er lรธgn," fnes de, "vi er jo ikke ligefrem muskelmasse, vel?"
Stewart bryster taler til ham hver eneste dag. De gรธr nar af ham og fortรฆller ham, at han ikke er god nok. Og selvom de altid er der, fรธler Stewart sig meget alene. Men alt รฆndrer sig den dag, han ser Sylvie sidde pรฅ en bรฆnk bagved skolen. Sylvie med det rรธde hรฅr og de mange fregner.
Bogen er en del af serien Carlsens billednoveller til bรธrn - smรฅ historier, der skaber store tanker.
Fra ca. 9 รฅr