Alt er spejlvendt, også året. Her er april en efterårsmåned. Løvet falder i påsken. På den anden side af jordkloden, på Ninety Mile Beach i Australien, mødte Mirra og Ferry hinanden under en måne, der vender på hovedet. Tyve år senere sidder Mirra på en fertilitetsklinik sammen med sin mand og husker det løfte, hun gav til Ferry: at de skal mødes igen på samme strand. Som ved et lykketræf genfinder hun Ferry på nettet. Men er de stadig de samme som dengang, og rummer fortiden ikke alt for mange blinde pletter? For der er noget, der ikke stemmer ...
Jan Arnalds INTIMUS er en psykologisk thriller og en kærlighedsroman, som bevæger sig mellem Australien, Stockholm og Uranus’ måner. Der hvor intimus, det allerinderste, er et uudforsket kontinent, og hvor ingenting synes at ske tilfældigt.