Tjørnehækken

Martha Christensen

thg 2 2017 · Lindhardt og Ringhof

Giới thiệu về sách điện tử này

"Jeg kunne tage en cigaret at starte på. Og jeg har allerede røget to, siden Johan er gået. Jeg er træt. Jeg var ude for et chok i går og morgenmåltidet i køkkenet - der var noget skævt og forkert ved det. Der er noget skævt ved det hele. Jeg trænger til, at nogen er lidt gode mod mig og tager sig lidt af mig."

Historien om en kvindelig søvngænger, mor og kone, der længes efter at blive set. Hun forlanger ikke meget af tilværelsen, og netop dette får læseren til at sidde yderst på kanten i håbet om, at hun snart gør op med dette sovende liv. Martha Christensen fanger præcist denne stille eksistens' problematikker og skildrer dem via hovedpersonens indre refleksioner og betragtninger, så læseren når dybt ind under huden på hende.

Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er således forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Fortællingerne komponeres ud fra følgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor så de eksistentielle omkostninger gøres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen ”Dansen med Regitze” – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.