I Hundeparken sammenflettes nutidens Helsinki med fortidens postsovjetiske Ukraine. Korruption i øst møder grådighed i vest, og i skæringspunktet står to kvinder og er både ofre og overlevere. Sofi Oksanen skriver råt og nådesløst om konsekvenserne af at behandle kvindekroppen som en lukrativ handelsvare. Samtidig er romanen en dybt menneskelig fortælling om trofasthed og kærlighed, om tabte børn og om løgnens kraft.